Facebookkursus – det gode fundament for langtidsholdbare kunder

 

Thisted Forsikring og Morsø Erhvervsråd tilbyder i efteråret 2017 en række kurser indenfor digital markedsføring. Kursusrækken består af 3 emner: MailChimp (elektroniske nyhedsbreve), Facebook og mobilvideo til sociale medier. 

 

Facebookkurset er for dig der er:

  • Ansvarlig for markedsføring og kommunikation på en Facebookside – enten i din egen virksomhed, eller som ansat.
  • Du er enten ny med Facebookmarkedsføring eller har aldrig fået lavet en strategi for din Facebookside.
  • Der mangler en rød tråd i dét du/I laver på Facebook. 
  • Ofte sidder du kl. 20 om aften og får dårlig samvittighed over, at du ikke har fået lagt noget på din Facebookside.
  • Synes at det kan være svært at finde på nyt, spændende indhold – konkurrenterne er meget bedre og laver noget meget mere spændende.
  • Undrer dig over, hvorfor nogle opdateringer får stor succes og andre ingen likes, delinger eller kommentarer. 
  • Er i tvivl om, hvorvidt du får nok ud af din nuværende indsats, og vil gerne gøre noget mere målrettet for at blive skarpere.

 

På dette Facebookkursus får du redskaberne til at blive en bedre og gladere sidemanager af en Facebookside.

 

MÅLET er at du får fuldt udbytte af din daglige indsats, og det bliver både sjovere og lettere at arbejde med din Facebookside.
Du har en sikkerhed i din retning, du ved hvad du gør og ikke mindst hvorfor du gør det.

GEVINSTEN er flere kunder, flere der anbefaler dig og din virksomhed, fordi du nu har fået forståelsen af HVORDAN du laver kunder på Facebook!

 

Du får blandt andet:

  • Et tydeligt billede af din målgruppe.
  • En klar forståelse for hvad der får målgruppen til at blive til kunder og hvorfor det virker.
  • Stor inspiration til spændende indhold med en skæv vinkel, så du ikke gør det samme som alle de andre – du gør dét der virker.
  • Redskaberne til at lave opslag som giver dig bedre rækkevidde på Facebook: Altså så du bliver set af flere UDEN at booste (betale) for dine opslag.
  • At arbejde med en variation af forskellige opslagstyper: video, billeder, begivenheder m.v.
  • At tilgå dit daglige arbejde efter metoden: ”De 4 sociale triggere”, så du VED (og ikke bare gætter på), hvad der skal til, for at dine opslag bliver en succes.

 

Derudover får du masser af smarte (og ukendte) ”cowboy-tricks”, som gør dit daglige arbejde med Facebook både sjovere, lettere og mere legende.

Undervisningen er uformel, og du får lov til at arbejde med eksempler i din egen virksomhed.

Underviseren opretter en lukket Facebookgruppe, hvor I deltagere efterfølgende kan erfaringsudveksle med hinanden.

 

Forudsætning for deltagelse:
Du har en Facebookside (hvis ikke, så modtager du en hjælpevideo inden kurset, så du selv kan oprette én – det er heldigvis slet ikke svært).
Du er nysgerrig på mere og vil gerne lære og udvikle dig.

 

Praktiske oplysninger: 

Underviser

Janne Schmidt Nielsen, Facebookfessor og indehaver af Den Skaeve Vinkel, www.denskaevevinkel.dk 

Tid og sted

28. september kl. 09:00-16:00 hos Morsø Erhvervsråd, Holgersgade 1, 7900 Nykøbing Mors

Pris ex. moms

For medlemmer: 800 kr. Samlet pris for hele kursusrækken: 2.000 kr. (normalpris: 2.600 kr)   (Mailchimp 14/9 (elektroniske nyhedsbreve) + Facebook 28/9 + mobilvideo 12/10+31/10)

For ikke-medlemmer: 1.100 kr. Samlet pris for hele kursusrækken: 2.900 kr. (normalpris: 3.400 kr)   (Mailchimp 14/9 (elektroniske nyhedsbreve) + Facebook 28/9 + mobilvideo 12/10+31/10)

Tilmelding 

UDSOLGT

Ønsker du at komme på venteliste, kontakt kommunikationskoordinator Mette Jensen: mje@mer.dk | T.: 7199 2103