Få optimalt udbytte af din bestyrelse

 

Mange undersøgelser viser, at virksomheder med eksterne bestyrelser klarer sig bedst. De er mere udviklingsorienterede og præsterer bedre bundlinjer.

Men en ekstern bestyrelse er ikke i sig selv garanti for vækst og udvikling. Det kræver, at der er et godt match med virksomheden – og at virksomhedsleder/ejer ved, hvordan man bedst samarbejder med dem. Derfor har vi tilrettelagt et kort og praksisorienteret forløb målrettet virksomhedsejere og -ledere.

 

Forløbet er rettet mod mindre virksomheder, der ønsker at få en bestyrelse, et advisory board eller at forøge udbyttet af den nuværende. I stedet for kontrol og afrapportering er fokus i høj grad på, hvordan bestyrelsen kan bruges som strategisk samarbejdspartner.

Efter endt forløb står du med en handlingsplan, der konkret anviser, hvordan du udvælger en bestyrelse/et advisory board som kan sikre dig optimal sparring og bedre bundlinje.

 

Udbytte ved deltagelse

  • Opdateret viden om bestyrelsens / advisory boardets rolle og potentiale
  • Konkrete arbejdsmetoder, der sikrer optimalt udbytte
  • Værktøjer til at involvere bestyrelsen i strategiudvikling
  • Metoder til sammensætning og rekruttering af bestyrelsen
  • Individuel handlingsplan for arbejdet med din fremtidige bestyrelse
  • Inspiration og erfaring fra andre virksomhedsledere

 

Kursets forløb

Kurset bliver gennemført som et dynamisk samspil mellem oplæg, arbejde i mindre grupper og erfaringsudveksling mellem deltagerne over tre moduler i Nykøbing Mors og Thisted. Derudover vil der være oplæg fra en ejerleder og en bestyrelsesformand, der fortæller om deres erfaringer på godt og ondt med bestyrelsesarbejde i mindre og ofte ejerledede virksomheder. Advokat, revisor og bank giver indlæg om henholdsvis bestyrelsesansvar og -forsikring, regnskabsmæssige udfordringer og opmærksomhedspunkter set fra bestyrelsens vinkel. Der vil også være indlæg om bankens perspektiver i forhold til at have en ekstern bestyrelse.

 

Læs mere om kurset og indholdet hér >>

 

Praktiske oplysninger:

Tid og sted

Tredages kursus:

29. oktober kl. 08:00-14:00 hos Thy Erhvervsforum, Tilstedvej 73, 7700 Thisted

5. november kl. 08:00-13:00 hos Morsø Erhvervsråd, Holgersgade 1, 7900 Nykøbing Mors

12. november kl. 08:00-13:00 hos Thy Erhvervsforum, Tilstedvej 73, 7700 Thisted

Pris for 3 kursusdage ex. moms

Prisen er 3.950 kr., inkl. forplejning. For to deltagere fra samme virksomhed bliver prisen 2725 kr. + moms pr. deltager. Dertil skal der udarbejdes timeregistrering på forløbet. Prisen er baseret på minimum 10 virksomheder, der også er en forudsætning for gennemførelse.

Tilmelding

Sker via linket nedenfor senest 22. oktober. 

 

Har du spørgsmål? Kontakt Morsø Erhvervsråd: Gitte Kjærgaard: gkj@mer.dk | T.: 2441 5860



Tilmelding

Tilmelding til arrangementet foregår på følgende side:
Tilmeld dig arrangementet her