Brexit og moms – det skal virksomheder være forberedte på

 

 

Både danske og britiske virksomheder bør forberede sig på moms-konsekvenserne af Brexit i god tid. Ellers risikerer de at komme i karambolage med nye regler, som – efter endnu en forlængelse - potentielt træder i kraft på den nye dato, 31. januar 2020.

 

’Det er usikkert, hvilken betydning den reviderede aftale mellem UK og EU egentlig vil få, set i et dansk-britisk perspektiv – hvis den skulle blive godkendt i det britiske parlament,’ siger Knud Erik Christensen, der er revisor hos BDO i Nykøbing Mors. BDO har kontorer i hele Danmark og repræsentation i over 160 lande, så rådgivnings- og revisionsvirksomheden kender til kundernes udfordringer, når den nye virkelighed starter.

’Det kan godt være, at vi er trætte af at høre om Storbritanniens udtræden af EU,’ siger Knud Erik og tilføjer: ’Men når det kommer til Brexit, er en af de få ting, som vi ved med sikkerhed, at der vil ske mange forandringer fra den ene dag til den næste. Told- og momsregler for samhandel, interne IT-systemer og virksomhedsregistreringer er blot nogle af de områder, som med sikkerhed bliver ramt. Det er blandt andet derfor, at vi har rådet vores virksomhedskunder til at forberede sig på et ’Hard Brexit’, hvor Storbritannien (UK) udtræder af EU uden en særlig aftale. Ved at forberede sig på et ‘worst-case scenario’ er virksomhederne godt klædt på til at agere effektivt i kølvandet på en endelig aftale mellem UK og EU,’ siger Knud Erik Christensen.

 

UK som et tredjeland

Hvis Storbritannien udtræder af EU uden en aftale, vil landene England, Wales, Skotland og Nordirland automatisk overgå til at være klassificeret som tredjelande uden særaftale, når det gælder samhandel. Det kan have en lang række konsekvenser for virksomheder på begge sider af Nordsøen.

’I dag er der ingen told eller moms på salg eller køb af varer mellem UK og Danmark. Det vil med Brexit ændre sig fra den ene dag til den næste,’ Knud Erik Christensen uddyber:

’I forhold til moms vil proceduren ændres fra EU-handel til import/eksport. I Danmark betyder det rent praktisk, at proceduren ændres fra, at virksomheden selv skal beregne og angive momsen til, at myndighederne beregner momsen i forbindelse med toldbehandlingen og via en importspecifikation oplyser køber om evt. told, der skal betales og størrelsen af den beregnede importmoms, som virksomheden skal have med på momsangivelsen.’

 

Regulering der matcher den nye virkelighed 

Konkret betyder det, at prisen på varer og services sandsynligvis skal reguleres, så de svarer til den nye virkelighed. Samtidig vil der skulle gennemføres toldbehandling og momsprocedurer, der i dag ikke er behov for. Prisberegninger samt analyse af, hvad de ekstra processer og procedurer kan betyde for blandt andet samlede omkostninger og leveringstider, kan danne grundlag for eventuelle ændringer, der modsvarer de forandrede vilkår.

 

Brexit og momsregistrering

For de momsmæssige områder vil UK’s overgang til et tredjeland blandt andet lede til behov for et kig på, hvordan din virksomhed er registreret. Det gælder både danske virksomheder og britiske virksomheder med danske afdelinger. I begge tilfælde vil der være behov for at se på, hvordan afdelingerne er registreret, og for begge vil der være behov for at blive momsregistreret som importør/eksportør.

’Britiske virksomheder vil i den forbindelse have en forpligtigelse til at finde en samarbejdspartner (fiskal repræsentant) i Danmark, som hæfter solidarisk for betaling af moms. Her kan vi henvise til specifikke samarbejdspartnere, som mod betaling har specialiseret sig i at hjælpe udenlandske virksomheder på dette område – herunder ved at være solidarisk hæftende. De samme problemstillinger og mulige konsekvenser gør sig gældende for danske virksomheder. Det gælder specielt danske virksomheder, der har stor samhandel med Storbritannien. Her anbefales det at få en importør-/eksportør-registrering på plads så hurtigt som muligt, idet virksomhederne ellers risikerer, at deres varer strander i tolden,’ siger Knud Erik Christensen og tilføjer: ’På grund af reglernes sammensætning samt moms- og toldudgifter kan der være fordel ved at oprette et datterselskab i UK/DK. Et klart svar vil afhænge af en grundig analyse af virksomhedens nuværende situation og strategiske mål.’

 

Genforhandlinger kan være nødvendige

Knud Erik Christensen forklarer ’Fra vores side lyder en del af anbefalingen, at både danske og britiske virksomheder finder sig en fiskal repræsentant i god tid. Samtidig anbefales det at se nærmere på eksisterende aftaler med både kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Brexit vil sandsynligvis betyde et presserende behov for genforhandling af aftaler, ændringer af priser og korrekt registrering og tilladelser til import/eksport. Ellers kan man i værste fald risikere at ende med varer og/eller leverancer, der ikke kan komme ind i det land, hvor de skal afleveres.’

Internt i virksomhederne vil der også være grund til at se på, hvordan handel og aftaler håndteres. Det gælder blandt andet i ERP-systemer (eksempelvis via SAP), som står for dele af bogføringen. Her har virksomheder muligvis behov for at spørge sig selv om, hvilke handelsbetingelser (Incoterms) med kunder i UK/DK, der er aftalt og de konsekvenser, som disse kan afføde i tilfælde af "no deal." Slutteligt bør eksisterende samhandelsaftaler gennemgås. Her gælder det blandt andet om at finde frem til, om aftalerne åbner op for muligheden for genforhandling i forbindelse med Brexit. 

 

Kom på plads med alle formalia og søg rådgivning om nødvendigt

’Så kort sagt, så lyder anbefalingen fra vores side,’ siger Knud Erik Christensen og fortsætter ’herudover på, at danske og britiske virksomheder bør udarbejde planer og strategier, der blandt andet dækker områder som:

  • Registreringspligt i UK/DK ved salg til B2B og/eller B2C
  • Told- og momsprocedurer ved import/eksport
  • Opdatering af interne systemer, så de er klar til at behandle alle opgaver og bogføring korrekt
  • Procedure for momsrefusion i UK/DK før, under og efter Brexit.

Det kan synes lidt komplekst, så jeg vil råde til, at man søger vejledning, hvis man som virksomhed er i tvivl,’ slutter Knud Erik Christensen fra BDO i Nykøbing Mors.

 

Kontakt revisor Knud Erik Christensen, BDO i Nykøbing Mors, hvis du vil vide mere:

E-mail: kec@bdo.dk, telefon: 9670 1800