Er du selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager?

 

 

En lønmodtager bliver ikke selvstændig erhvervsdrivende ved at skrive en faktura til sin arbejdsgiver i stedet for at få en lønseddel. De skattemæssige konsekvenser er næsten uoverskuelige, hvis fakturaen for lønmodtagerjobbet er udstedt af et selskab. I så fald kan trippelbeskatning blive konsekvensen af den manglende lønseddel.

 

Mange virksomheder foretrækker at anvende eksterne konsulenter eller underleverandører til visse opgaver i stedet for at bruge egne medarbejdere eller ansætte en ny, ofte af årsager, som intet har med skat at gøre. Det betyder, at konsulenten/underleverandøren sender en faktura for sit arbejde, og derfor indeholdes der ikke indkomstskat i forbindelse med betaling af fakturaen. Skattemæssigt kan parterne imidlertid ikke selv bestemme, hvorvidt konsulenten/underleverandøren er selvstændig erhvervsdrivende eller ej. Det beror på en konkret vurdering, hvor en række faktorer spiller ind.

 

Lad os tage et kig på definitionerne

En lønmodtager er kendetegnet ved at udføre arbejde efter en arbejdsgivers anvisninger og for dennes regning og risiko.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at man for egen regning og risiko udøver en virksomhed af økonomisk karakter og samtidig har til formål at generere et overskud.

 

Hvornår er der tale om et ansættelsesforhold?

Ved vurderingen af, om der er tale om et lønmodtagerforhold, lægges vægt på, om:

  • Arbejdsgiveren fastsætter generelle og/eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder at føre tilsyn og kontrol.
  • Underleverandøren udelukkende eller i overvejende grad har samme arbejdsgiver.
  • Der er indgået aftale mellem arbejdsgiveren og underleverandøren om en løbende arbejdsydelse.
  • Underleverandøren har arbejdstid fastsat af arbejdsgiveren.
  • Arbejdet udføres fra arbejdsgivers adresse.
  • Underleverandøren har ret til opsigelsesvarsel.
  • Vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i ansættelsesforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord mv.) og udbetales periodisk.
  • Arbejdsgiver afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet.
  • Vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for underleverandøren.
  • Underleverandøren anses for lønmodtager efter ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring mv., funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.

 

Hvornår er der tale om selvstændig erhvervsvirksomhed?

Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, lægges vægt på, om:

  • Underleverandøren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra arbejdsgiveren end den, der følger af den afgivne ordre.
  • Arbejdsgiverens forpligtelser over for underleverandøren er begrænset til det enkelte ordreforhold.
  • Underleverandøren ikke er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre.
  • Underleverandøren er økonomisk ansvarlig over for arbejdsgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko.
  • Underleverandøren har eventuelt ansat personale og er frit stillet med hensyn til at antage medhjælp.
  • Vederlaget betales efter regning, og betaling ydes først fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet.
  • Underleverandøren helt eller delvist leverer de materialer, der anvendes ved arbejdets udførelse.
  • Underleverandøren har etableret sig i egne lokaler, eksempelvis forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue mv.
  • Underleverandøren ved annoncering, skiltning mv. tilkendegiver, at han sælger ydelser af en nærmere bestemt art.
  • Underleverandøren i henhold til momsloven er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms.

 

Reglerne er uklare og konklusionen afhænger af konkret vurdering

Ingen af de nævnte kriterier, der taler for enten ansættelsesforhold eller for selvstændig erhvervsvirksomhed, er i sig selv afgørende. Kriterierne har desuden ikke lige stor betydning i alle situationer. Der skal foretages en konkret vurdering på individuelt niveau.

Hvis underleverandørens kontraktforhold med arbejdsgiveren forudsætter, at der af vederlaget afholdes væsentlige erhvervsmæssige omkostninger, der er atypiske for lønmodtagerforhold, vil der som oftest være tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Eksempler på sådanne væsentlige erhvervsmæssige omkostninger er løn til personale, udgifter til lokaler, reklame- og annonceudgifter mv.

Skattestyrelsen rejser løbende en del sager, hvor påstanden er, at der er tale om løn og ikke indkomst ved selvstændig virksomhed. Praksis er meget omfattende og svær at sammenfatte. Karakteristisk for de sager, hvor udfaldet bliver, at der er tale om løn, er at:

  • Arbejdsydelsen ikke er begrænset til enkeltstående afgrænsede opgaver
  • På arbejdsgivers hjemmeside eller lignende fremstår underleverandøren som fast tilknyttet til firmaet
  • Vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord mv.)
  • Underleverandøren benytter firmaets faciliteter
  • Underleverandøren afholder ikke udgifter, der efter deres art og omfang væsentligt adskiller sig fra, hvad der er sædvanligt for lønmodtagere.

 

Hovedbudskabet er således, at der er tale om et område i skattelovgivningen, hvor det er svært at fastsætte klare linjer. Er du i tvivl, er det derfor vigtigt at tage fat i din rådgiver, så der kan foretages en grundig vurdering af de konkrete forhold.

Kontakt statsautoriseret revisor Søren Yde for at høre nærmere om reglerne: E-mail: sy@brandtrevision.dk