Erhvervsstyrelsens pulje giver 125.000 kr. til 5 lokale restauranter og barer

 

En aktivitetspulje fra Erhvervsstyrelsen gjorde det muligt for restauranter og barer mv., i november at søge op mod 25.000 kr. til at skabe mere aktivitet under coronarestriktionerne.

På netop denne pulje var der kort ansøgningsfrist, hvorfor Erhvervsrådet valgte at gribe telefonen og ringede rundt til 12 virksomheder for at gøre opmærksom på muligheden.

5 virksomheder valgte at søge, og alle har nu modtaget et tilskud på hver 25.000 kr.

 

Én af ansøgerne er Preben Pedersen, som er indehaver af Feggesund Færgekro:

- Jeg kendte ikke til aktivitespuljen, før jeg blev ringet op af Erhvervsrådet. Jeg skrev et par linjer og sendte en ansøgning afsted. Det var meget nemt at ansøge, og nu står jeg her med 25.000 kr., som skal investeres i en ny bageovn.

 

Hos Erhvervsrådet holder vi altid øje med de muligheder vi tænker, kan give mening for vores lokale erhvervsliv.