FRONTEGO: Ny viden frigiver et helt årsværk

Morsø Erhvervsråd:

Program; Industriens Fond "Genstart nu"

”Hos Morsø Erhvervsråd har de forbindelser til fageksperterne, og i dette tilfælde har vi slået flere fluer med ét smæk – der har ført til procesoptimering, effektivisering af arbejdskraft og derved øget indtjening.” 
Jesper Odgaard Nielsen, produktionschef, FRONTEGO A/S
 
Virksomheden Frontego, der bl.a. producerer låger til køkkenindustrien, reagerede hurtigt på en henvendelse fra Flemming Sørensen, seniorkonsulent i Morsø Erhvervsråd. ”Der var netop åbnet op for en ny mulighed fra Teknologisk Institut”, siger Flemming. I korte træk går puljen ud på, at virksomheden får hjælp fra et ingeniør-team fra Teknologisk Institut, der har specialiseret sig i at løse, avancerede udfordringer for virksomheder. ”Det er helt utroligt, at vi nu, på nærmest ingen tid, har løst det problem, vi har tumlet med gennem længere tid”, siger produktionschef Jesper Odgaard Nielsen, der har arbejdet med udfordringen i længere tid, uden at kunne knække koden.
 
”Vi greb bolden med det samme, vi fik henvendelsen fra Flemming”, som tog den indledende kommunikation. Derefter fik Jesper nedfældet 15 linjer til ansøgningen ”og så var processen faktisk i gang” siger Jesper.
Allerede få uger efter den godkendte ansøgning, stod ingeniørteamet klar i virksomheden hvor de blev præsenteret for udfordringen i produktionen.
 
De næste uger arbejdede teamet med observationer og research og via en slutrapport, kom de med konkrete løsningsforslag. ”Det var en overraskende løsning de kom med, og de brugte virkelig deres knowhow inden for feltet. Der er stor respekt herfra” konstaterer Jesper. ”Det endte med vi fik en løsning i produktionen, som de bruger i IKEA i Sverige og dén har vi slet ikke haft kendskab til før nu”.
 
”Nu har vi indkøbt en maskine der sparer vores mand for den opslidende manuelle proces, og frigiver hans ressourcer længere fremme i produktionen – det er simpelthen en gammeldags win-win situation.”
Jesper Odgaard Nielsen, produktionschef, FRONTEGO A/S
 
"Vi befinder os i en situation, hvor vi er ekstremt belastede på produktionsapparatet og på vores tid. Så vi ville aldrig selv have fundet løsningen eller have tiden til det.” Siger Jesper, der nu vitterligt kan se frem til at spare et helt årsværk i sin produktion og dermed frigive sin medarbejder til et mindre hårdt job.
 
”Jeg kan altså kun anbefale andre virksomheder, at prøve dén mulighed af. Det er forholdsvis små ​ressourcer vi skal bidrage med, for at komme i mål - og igen et godt indspark fra Morsø Erhvervsråd” siger Jesper.
 
Morsø Erhvervsråd har forbindelserne: 
Lokal erhvervsudvikling - vi gør det nemt at starte, drive eller vækste din virksomhed