
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Rådgivermøde – præsentation af ny klippekortsordning

Morsø Erhvervsråd inviterer til rådgivermøde om ny klippekortsordning målrettet iværksættere på Mors.
Baggrund
Som et led i hjælpen til iværksættere på Mors, henviser Morsø Erhvervsråd iværksættere til medlemmer hos Morsø Erhvervsråd, som er optaget på Rådgiverlisten. Der har hidtil været en ikke formaliseret aftale om, at iværksætterne uden beregning kan møde de enkelte rådgivere i op til et par timer – for at få hjælp til at komme godt i gang. Det vil vi nu have sat i system og har derfor udviklet en klippekortsordning.
Klippekortsordning – i en ny og bedre form
Vi vil som erhvervsråd rigtig gerne gøre endnu mere for at synliggøre denne mulighed for vores medlemmer og overfor iværksætterne. Med udgangspunkt i erfaringerne fra andre erhvervsråd og tidligere ordninger, vil vi derfor på mødet lægge op til en drøftelse af ordningen. Vi kalder den opdaterede løsning for ”Klippekortsordningen for iværksættere på Mors”. Vi ønsker, at det skal være mere tydeligt, at det er en medlemsfordel for jer som rådgivere at være en del af ordningen.
Det bliver således endnu tydeligere hvilke medlemmer af Morsø Erhvervsråd der er med i klippekortsordning. Ved at være med i ordningen er du med til at støtte op om iværksætteriet på Mors, og der vil også være en oplagt mulighed for at iværksætterne bliver kunder hos de rådgivere der har hjulpet dem godt på vej.
For at sikre den bedst mulige opbakning vil vi derfor gerne præsentere vores tanker omkring Klippekortsordningen for iværksættere på rådgivermødet. Vi vil rigtig gerne have dine input, og forhåbentlig kan vi finde et fælles afsæt, som alle kan bakke op om.
Vi serverer frokost i forbindelse med mødet.
Af hensyn til madbestillingen må du meget gerne vende tilbage til mig, om du kan deltage, og hvis du har kollegaer med, så hvor mange I kommer fra din virksomhed.
Agenda:
- Velkomst v. Susanne Toftergaard Hansen, Erhvervschef
- Gennemgang af Iværksætterindsatsen hos Morsø Erhvervsråd v. Jens Vinther Christensen, Erhvervskonsulent
- Præsentation af ”Klippekortsordningen for Iværksættere på Mors”
- Drøftelse af ordningen herunder forslag til at gøre ordningen endnu bedre
- Frokost og netværk
Vi håber på bred opbakning fra alle rådgivere og at vi ved at formalisere ordningen sammen kan styrke iværksætteriet på Mors til gavn for alle.
Mødet er for alle interesserede medlemmer. Ved tilmelding og spørgsmål kontakt venligst Jens Vinther Christensen jvc@mer.dk eller telefon 21478880


