Netværk for soloselvstændige og nystartede virksomheder
Erhvervsnetværk for soloselvstændige og nye virksomheder
Soloselvstændige og ejere af nystartede virksomheder har det til fælles, at man er den eneste, der arbejder i virksomheden. Man er selvstændig eller iværksætter uden at have nogle ansatte. Det vil sige, at man står alene med alt lige fra salg, marketing, jura, regnskab og hvad det ellers indebærer at drive virksomhed. Den fælles udfordring er, at man ofte mangler ligesindede at sparre med.
Dette netværk er både et samlingssted for virksomheder med en enkelt ejer uden ansatte og ejere af nystartede virksomheder. Formålet er at skabe et fællesskab, hvor medlemmerne af netværket kan mødes regelmæssigt for at drøfte udfordringer, udveksle erfaringer og hente inspiration fra hinanden.
Netværket mødes 4 gange om året, og hvert møde varer to timer. Møderne afholder vi mellem kl. 16.00 og 18.00 og kan enten afholdes hos Morsø Erhvervsråd eller hos medlemmerne af netværket.
På møderne kan vi tage et tema op, som medlemmerne har været med til at fastlægge.
Da et af formålene med netværket er at udveksle erfaringer, vil vi ved hvert møde gå bordet rundt, og høre hvordan det går lige nu hos de enkelte medlemmer.
Ved møder hos Morsø Erhvervsråd er der kaffe og te til møderne. Ved virksomhedsbesøg er det virksomheden der et værten, og derfor står for forplejningen.
Det får du ud af at være med
- Opbyg tætte relationer til andre soloselvstændige og nystartede virksomhedsejere
- Få indsigt i hvordan andre har fået succes
- Sparring med ligestillede fra andre brancher
- Få inspiration til hvordan andre har løst problemer som du måske står overfor
Din investering
Du investerer din tid, og vi forventer af hinanden, at man prioriterer netværket. Det er gratis at være med, men det er en forudsætning, at du er medlem af Morsø Erhvervsråd for at kunne deltage i netværket for soloselvstændige og nystartede virksomheder.
Kontakt os hvis du vil vide mere
For mere information og indmelding kontakt: Jens Vinther Christensen på tlf. 2147 8880 eller mail jvc@mer.dk