BusinessPark Mors

Morsø Erhvervsråd er en del af projektet BusinessPark Mors

BusinessPark Mors

I 2023 initierede bestyrelsen for Morsø Erhvervsråd en arbejdsgruppe, som har fået til opgave at udvikle idéen om en businesspark på Mors, der skal undersøge mulighederne og interesserne for et lokalt erhvervsfællesskab, bl.a. ved at indgå i dialog med det lokale erhvervsliv.

 

Visionen for BusinessPark Mors

Visionen for BusinessPark Mors er at styrke det fremtidige erhvervsliv ved at skabe et fysisk fællesskab for forskellige erhverv på Mors. Arbejdsgruppen udvikler løbende på at konkretisere målgruppen for businessparken, som foreløbigt skal huse iværksættere, studerende, selvstændige og lokale afdelinger fra større virksomheder.

 

Det primære formål med projektet er, at iværksættere og virksomheder skal kunne drage nytte af hinanden ved hjælp af fællesskabet og de faciliteter, businessparken kan tilbyde. Vi ønsker desuden, at danne rammerne for et fysisk omdrejningspunkt for erhvervsfremme-aktiviteterne i Morsø Kommune, med erfarent personale der kan koordinere og støtte aktiviteterne i huset.

Lokation

De tidligere Intersport-lokaler har været oppe at vende som mulig lokation for businessparken, men den endelige placering for BusinessPark Mors er stadig under arbejde. Arbejdsgruppen har fået lavet en visualisering af, hvordan lokalerne kunne komme til at se ud. Se mere på deres hjemmeside, hvor du desuden kan se billeder og tage en virtuel rundtur.

Arbejdsgruppen 

Erhvervschef Susanne Toftegaard Hansen og formand for arbejdsgruppen og medlem af Morsø Erhvervsråds bestyrelse, Torben Eilskov Leth, samarbejder med følgende repræsentanter fra lokale virksomheder og/eller medlemmer i bestyrelsen for Morsø Erhvervsråd: Anne Bjerre Larsen, Malte Houe, Niels Markussen, Klaus Hvidtfeldt Larsen og Mathias Boll Overgaard.

 

Hvis du er interesseret i projektet, så husk at holde øje med BusinessPark Mors på LinkedIn og Facebook, for opdateringer, fremtidige møder, begivenheder m.m.

Kontakt os hvis du vil vide mere 

Forslag og Input

Visionen er stadig under udvikling, derfor er arbejdsgruppen åben for relevante input og forslag. Kontakt formand for arbejdsgruppen, Torben Eilskov Leth, på tlf. 51 30 90 20, hvis du er interesseret eller bare har spørgsmål.