| Udgivet 11. oktober 2024 |
Medlem nr. 300 hos Morsø Erhvervsråd
Velkommen til medlem nr. 300, og vi er så stolte og ydmyge over den opbakning vi får fra erhvervslivet på Mors.
Så nåede vi medlem nr. 300 af Morsø Erhvervsråd, nemlig Midtmors Sport i Øster Jølby
Tirsdag til morgen var erhvervschef, Susanne Toftegaard Hansen og vores formand, Tage Odgaard Nielsen forbi med blomster og flag for at sige tak for opbakningen.
Vi fik en rundvisning og fortællingen om det flotte center i Øster Jølby, som uge efter uge kan samle langt over 100 mennesker til senior motion, har alt fra fodbold og håndbold til spinning, motionscenter og e-sport. Virkelig imponerende sted, hvor vi også glæder os til at afholde vores generalforsamling 2025.
Stort tillykke med placeringen som medlem nr. 300, tak for opbakningen og velkommen i fællesskabet.
