
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Morgenmøde: “SEO & Synlighed i 2026: Bliver jeres hjemmeside fundet – eller overset?” med Maibritt Rittermann

SEO & Synlighed i 2026: Bliver jeres hjemmeside fundet – eller overset?
Mange virksomhedsejere oplever, at deres hjemmeside mest af alt fungerer som et online visitkort, der er svært at finde, medmindre man kender virksomhedens navn i forvejen. Men hvordan bliver din side til den som Google og de nye AI-tjenester foreslår, når kunden søger efter dine ydelser?
Kom til morgenmøde og få en jordnær gennemgang af, hvordan du med få, strategiske greb kan gøre din hjemmeside mere synlig og brugervenlig.
Hvad får du ud af at deltage? Jeg skærer igennem de tekniske fagudtryk og giver dig konkrete svar på:
- Hastighed er god kundeservice: Vi ser på, hvorfor en hurtig hjemmeside er afgørende for, om kunden bliver hængende – og hvordan det booster din placering på Google.
- Bliv klar til fremtidens søgninger: En kort introduktion til, hvordan du gør dit indhold nemt at forstå for både Google og de nye AI-assistenter (som ChatGPT).
- 3 ting du selv kan gøre i dag: Du får en enkel tjekliste til at forbedre din sides synlighed uden at skulle røre en eneste linje kode.
- Undgå de tekniske fælder: Hvordan du vælger de rigtige løsninger (og temaer), så din hjemmeside er nem at vedligeholde og ikke ender som en dyr, langsom flaskehals.
Oplægget er til dig, der ønsker at din hjemmeside rent faktisk bliver fundet, uden at du selv behøver at være it-ekspert.
Oplægsholder: Maibritt Rittermann. Jeg hjælper virksomheder med at bygge og optimere hjemmesider, der er til at forstå – både for ejeren, de besøgende og for søgemaskinerne.


