
Business Breakfast med Morsø Erhvervsråd hos Krone Kapital

Kom med på VirksomhedsVandring med Morsø Erhvervsråd. Et nyt koncept vi søsatte i 2024, som skal understøtte vores strategi og fokus på Morsø Erhvervsråd som et stærkt erhvervsfællesskab på Mors. Kært barn har mange navne, så hvis du kender åbent hus, business breakfast, morgenbriefing eller lignende, så taler vi ca. samme sprog.
Vi vil gerne være med til at vise vores medlemsvirksomheder frem som en form for ”markvandring” eller åbent hus, hvor vi øger kendskabet til øens virksomheder, får en kop kaffe, en rundvisning, et indblik i virksomheden og en god snak med hinanden i “marken”.
Denne gang besøger vi Krone Kapital i Nykøbing, hvor vi vil få en rundvisning samt en fortælling om virksomheden.
Krone Kapital fortæller:
Krone Kapital arbejder med leasing i tæt samarbejde med landets banker og bilforhandlere. De hjælper virksomheder med at lease alt fra biler og varevogne til maskiner og udstyr – altid med fokus på at skabe fleksible løsninger, der giver værdi i hverdagen.
Vi glæder os til at byde jer velkommen, vise jer rundt i vores lokaler og give et indblik i, hvem vi er, og hvordan vi arbejder.
Så snør vandrestøvlerne og tag med Morsø Erhvervsråd på VirksomhedsVandring hos Krone Kapital. Vi glæder os.


