- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Iværksætter Danmark: Få gang i klinikken
26. november - 16:30 - 20:00
Gratis tilbud til alle iværksættere og nystartede virksomheder.
Morsø Erhvervsråd og Thy Erhvervsforum er gået sammen om at tilbyde dette workshopforløb.
Drømmer du om at åbne din egen klinik, eller er du allerede i gang? Er du frisør eller negletekniker, kan du også få meget ud af at deltage.
Uanset hvad så har vi workshopforløbet til dig. På dette workshopforløb får du værktøjerne til at skabe overblik for dig selv og mest muligt overskud til dine klienter. Du får sparring på din forretningsidé, du får et stærkt professionelt fællesskab og så lærer du mere om dét at være selvstændig med egen klink.
Workshopforløbet er for alle danske iværksættere, der drømmer om at få succes med deres egen klinik eller behandlingssted.
Det er, bortset fra din tid og entusiasme, gratis at deltage. Du kan tilmelde dig her: Aktivitet: Få gang i klinikken – Iværksætterdanmark (ehsys.dk)
Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:
Du søger sparring på de praktiske ting, der melder sig i forhold til at drive egen klinik. Du vil have styr på de mange idéer, tanker, drømme, tvivl og overvejelser du har, og du har brug for redskaber til at håndtere dem. På dette forløb klæder vi dig godt grundigt på til, hvordan du starter og driver din egen klinik.
På forløbet får du:
- Viden om alt det praktiske såsom RAB-registrering, gebyrer, lokaler, skatteforhold, lønsum, GDPR, bookingssystem og tidsstyring mm.
- Værktøjer til at lave en god og håndgribelig forretningsplan med et budget.
- Redskaber til at yde god service og sælge og prissætte dine ydelser.
- Styr på hvordan du opretter hjemmeside, bruger sociale medier og digital markedsføring til at komme ud over rampen.
I forlængelse af forløbet vil der være mulighed for individuel sparring pr. telefon, Zoom eller Teams.
Dine guides på vejen fra god idé til god forretning
Hans Peter Wolsing og Mie Nyborg Bendsen har tidligere sammen undervist iværksættere og gennemført kurser og uddannelse for iværksættere. Hans Peter har rådgivet mere end 3.000 iværksættere og undervist på et hav af iværksætterkurser. Hans Peter har igennem tiden etableret 4 iværksættervirksomheder, hvoraf de 2 er i drift endnu. Den ene er iværksætterportalen Startinfo.dk. Mies baggrund rummer mere end 17 års erfaring som selvstændig med drift af klinik samt mange års ansættelse i forskellige jobs. Mie har særligt fokus på den gode service og kunderelationer. Endelig har Mie i mere end 10 år undervist på Iværksætterkurser i Nordjylland og som coach haft speciale i arbejdsliv og jobmuligheder.
Kursusdatoer:
19. november 16.30 – 20.00
Workshop 1: Introduktion til start og drift af klinik
26. november 16.30 – 20.00
Workshop 2: Få styr på din forretningsplan
3. december 16.00 – 20.30
Workshop 3: Kom ud over rampen
Desuden er der mulighed for gratis individuel opfølgning enten 10. eller 11. december.
Alle workshops afholdes hos Thy Erhvervsforum Tilstedvej 73, Parkering 4, indgang 13.
Hvis du vil vide mere om workshopforløbet er du velkommen til at kontakte Erhvervskonsulent Jens Vinther Christensen på tlf. 2147 8880 eller mail jvc@mer.dk.