Indiske studerende fra Mumbai Universitet besøgte Nykøbing Mors, for at arbejde med Grøn forretningsudvikling
| Udgivet 12. november 2022 |
Hele 16 studerende mødte ind hos Morsø Erhvervsråd, hvor de over fem uger skulle lære at arbejde med Grøn forretningsmodel Analyse og Innovation i danske virksomheder.
Erhvervscaféen dannede ramme for undervisning og træning, før de studerende tog på virksomhedsbesøg for at få materialer til cases fra hverdagen i virksomhederne.
Virksomhederne fra Greenbizz projektet har velvilligt lagt tid og virksomhed til, for at de studerende kunne få realistiske cases at arbejde med i træningen med værktøjerne – den velvilje er vi glade for hos erhvervsrådet!
De tre grupper studerende fremlagde i uge 44 resultaterne fra deres arbejde, hos CGC Research Center på Århus Universitet i Herning. Og et panel af forskere og virksomhedsledere vurderede deres arbejde, inden de studerende kunne rejse hjem til varmere himmelstrøg.
Morsø Erhvervsråd kan stille fire arbejdsstationer med Bee board værktøjer til rådighed i Erhvervscaféen. Og det var en af grundende til at vores lokaler blev valgt til undervisningsbrug, for den store gruppe studerende.
Læs mere om Green Innovation Camps her: GreenBizz