Skip to main content

Hver fjerde SMV’er opdaterer ikke systemerne og tager ikke back-up af data

| Udgivet 28. december 2022 |

Med krigen i Ukraine er Danmark blevet fokusland for hackere. Mange bruger mindre virksomheder som en vej ind til at ramme de større virksomheders IT-systemer.   

Næsten hver femte SMV’er i Danmark har oplevet en af disse hændelser:

1. Blokeret adgang til it-services.

2. Sletning, ødelæggelse, misbrug eller videregivelse af data (forsætligt eller utilsigtet).

3. It-relateret økonomisk svindel.

4. Andre it-sikkerhedshændelser.

Erhvervsstyrelsen har netop offentliggjort en rapport, Digital sikkerhed i danske SMV’er (erhvervsstyrelsen.dk) som er lidt skræmmende læsning:

• 44 % af SMV’erne har et for lavt sikkerhedsniveau i forhold til deres sikkerhedsprofil.

• 25 % af de danske SMV’er bruger ikke de to mest basale sikkerhedstiltag – opdatering af styresystemer og backup af data.

• 28 % af SMV’erne har været forhindret i eller oplevet udfordringer med at anvende it-sikkerhedsløsninger.

• 30 % af de danske SMV’er vurderer, at de ikke vil kunne udføre deres kerneopgaver, hvis de mister adgangen til centrale IT-systemer.

Mange SMV’er oplever, at den største udfordring med at hæve IT-sikkerhedsniveauet er mangel på viden og kompetencer. Vil du gerne hæve din virksomheds kompetencer på digital sikkerhed, så er der mulighed for, at du kan få op til 50.000,- i tilskud gennem virksomhedsprogrammet SMV: Digital.

Vil du gerne høre mere, så kontakt Morsø Erhvervsråd: Kontakt – Morsø Erhvervsråd (mer.dk)