Skip to main content

| Udgivet 15. maj 2023 |

Tsarin Slavov førte alle godt på vej til bedre at forstå de digitale markedspladser

Morsø Erhvervsråd har sammen med Thy Erhvervsforum og Erhvervshus Nordjylland afholdt en spændende workshopdag med virksomheder fra Thy og Mors. Målet var at de kunne blive endnu bedre til at forstå hvordan du som virksomhed kan udvide din salgsplatform, så du også kommer ud på de forskellige markedspladser.

Det er ikke det samme som at have sin egen webshop. Markedspladserne er en meget stor række af forskellige platforme hvor du som virksomhed kan sælge eller købe partivarer eller enkelte produkter. Det er en spændende og vigtig salgskanal, som mange ikke tænker over. Workshoppen tog udgangspunkt i de deltagende virksomheders egen forretningsplan, og fik herefter koblet den til hvordan du så kommer i gang på de forskellige markedspladser. Hvis du vil høre mere om hvordan du og din virksomhed kan komme i gang med at sælge på de forskellige markedspladser, så kontakt Jens Vinther Christensen hos Morsø Erhvervsråd på jvc@mer.dk.

Tsarin Slavov fra Marketplace Consult førte alle sikkert igennem dagen hvor vi havde fokus på den enkelte virksomheds egen forretningsplan.