Skip to main content

| Udgivet 30. november 2023 |

Vejdirektoratet er netop kommet med deres miljøkonsekvensvurdering i forhold til udbygningen af rute 26-34 mellem Sallingsund og Hanstholm

 

Infrastruktur er en forudsætning for erhvervsudvikling, så vi ser meget positivt på, at miljøkonsekvensvurderingen nu er sendt i høring.

 

Rute 26 mellem Sallingsund og Hanstholm er ca. 55 km. landevej. Der passerer på store dele af strækning, dagligt mellem 7.000 og 8.000 biler, herunder en stor del erhvervstransport. Der er hårdt brug for at øge kapaciteten på strækningen, og Vejdirektoratet er nu klar med miljøkonsekvensvurderingen, som tager højde for projektets indvirkning på miljøet og tilpasning til omgivelserne. Her kigger man bl.a. på støjskærme, cykelstier, overhalingsspor, forbedring af kryds, vigelommer, bedre overhalingsmuligheder mm.

 

Det fremgår af den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035, at der skal ske en udbygning af netop denne strækning og projektet forventes at kunne søsættes i 2024. Det er gode nyheder for virksomhederne på Mors, hvor mange er afhængige af en velfungerende infrastruktur.

 

Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurdering er nu sendt i høring frem til den 28. januar 2024. Som en del af høringsprocessen vil Vejdirektoratet præsentere projektforslaget på to borgermøder, det ene finder sted i Arena Mors, H. C. Ørstedsvej 15, Nykøbing Mors tirsdag den 16. januar 2024 kl. 17-19. Læs pressemeddelelsen her.

 

Læs hele redegørelsen her: Miljøkonsekvensvurdering fra Vejdirektoratet