| Udgivet 1. august 2024 |
Morsø Erhvervsråds Ejerledernetværk på farten
Morsø Erhvervsråds Ejerledernetværk var på besøg hos Erhverv Væksthimmerlands Ejerledernetværksgruppe for at høre om tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere når ens virksomhed ligger i yderområdet.
Ejerlederne havde taget turen til Hvalpsund Golf Club, hvor de to netværksgrupper mødtes. Udover at få mulighed for at netværke med ligesindede kolleger udenfor Mors, så fik deltagerne et rigtig spændende og meget relevant indlæg af Sarah Nauer-Newstead fra Outline Vinduer A/S og Pia Elkær fra Outrup Vinduer & Døre, som fortalte hvad de gør for at tiltrække og fastholde deres medarbejdere.
Der var en rigtig god dialog, og det var meget inspirerende for deltagerne at høre hvordan andre gør. Uanset størrelsen på virksomheden så er det de samme indsatser man bør have fokus på:
- Sørg for at annoncere på de rette sociale medier og portaler efter nye medarbejdere
- Tilbyd en anstændig løn
- Brug dit netværk – Medarbejderne kender ofte nogen, spørg A-kasserne, uddannelsesvejlederne på skoler og uddannelser, og vær med på job-messer
- Gør rigtig meget ud af at have en god arbejdskultur – og træn gerne dine ledere så de bliver klædt godt på til at fastholde den gode kultur
- Kig på hvilke personalegoder du kan tilbyde medarbejderne – Lokale rabatordninger, fleksibilitet omkring arbejdstid, sociale arrangementer i virksomheden, elevklubber.
- Involver medarbejderne i dialogen omkring god arbejdskultur
Baggrund
At være ejerleder kan være ensomt, for du sidder typisk selv med alle beslutningerne, og hvem skal du lige spørge til råds? Morsø Erhvervsråd’s Ejerledernetværk er en mulighed. Der er ca. 20 medlemsvirksomheder, som mødes seks gange om året. En af styrkerne i Ejerledernetværket er, at det består af meget forskellige typer af virksomheder bl.a. detail, sundhed, entreprenørvirksomheder og produktionsvirksomheder. Det er et godt og fortroligt netværk, hvor medlemmerne får mulighed for at sparre med hinanden omkring vigtige beslutninger i deres virksomheder.
Hvem vil du møde fra Erhvervsrådet?
Jens Vinther Christensen, Erhvervskonsulent hos Morsø Erhvervsråd er tovholder på ejerledernetværket. ”Jeg har selv været med i mange forskellige netværk gennem årene, og der er en ting jeg sætter særligt stor pris på ved vores ejerledernetværk, og det er den åbenhed og fortrolighed som jeg oplever deltagerne viser hinanden når vi mødes. Ingen problemer er for små eller for store til at blive vendt med kollegerne.” ”Det at du har en ligesindet ejerleder du kan vende problemstillinger med i fortrolighed er meget værdifuldt. Når man ser på hvem der er med i netværket, så er der rigtig mange, der har været med helt fra starten, og som fortsat oplever stor værdi i at være med.” ”Vi lægger stor vægt på, at nye medlemmer passer ind i netværket, og derfor tilbyder vi også alle som ønsker at være med, at de kan komme med til et enkelt arrangement, før alle beslutter sig. Det er med til at sikre, at netværket er et godt sted at mødes” slutter Jens Vinther Christensen.
For yderligere information
Morsø Erhvervsråd, Erhvervskonsulent Jens Vinther Christensen, Tlf. 2147 8880. Mail: jvc@mer.dk
Morsø Erhvervsråds hjemmeside: Iværksættercafé – Morsø Erhvervsråd (mer.dk), hvor man også kan tilmelde sig arrangementet.
Fakta
Ejerledernetværket er det ældste eksisterende netværk som Morsø Erhvervsråd står for. Der er omkring 20 ejerledere med i netværket. Netværket optager løbende nye medlemmer, og det er vigtigt, at der er et godt match mellem de eksisterende medlemmer og de nye er kommer til. Derfor tager vi altid en god dialog med dem der gerne vil med, så vi sikrer os, at der er en god balance i netværket. For at komme med, skal man være medlem af Morsø Erhvervsråd.
Netværket er sponsoreret af BDO, og det er med til, at vi kan gennemføre nogle spændende arrangementer i løbet af året, og samtidig holde prisen for at være med nede på 6.000,- kr. om året.
Ejerledere som kunne være interesserede i at komme med er velkomne til at kontakte Erhvervskonsulent Jens Vinther Christensen, Tlf. 2147 8880. Mail: jvc@mer.dk.