| Udgivet 26. august 2024 |
Endnu et nyt medlem bydes velkommen hos Morsø Erhvervsråd
Hos virksomheden Toft og Hove Kommunikation, er det Dorte Toft Pedersen og Louise Hove Sørensen, som sidder bag roret.
De løser en række opgaver inden for kommunikation, markedsføring og rekruttering. Alt sammen vigtige opgaver, men også opgaver, som virksomhederne ikke altid selv har kræfterne eller kompetencerne til at løfte.
En af de ting, som mange af deres kunder fremhæver som en styrke, er, at de er fra lokalområdet. De arbejder ud fra kontoret i Bjergby hos Houe Film og fra deres afdeling i Thisted. Det betyder, at de er tæt på de virksomheder, de hjælper, og at de med deres lokalkendskab formår at ramme ”rigtigt”.
Mange virksomheder har ikke størrelsen til at ansætte en medarbejder, som kan tage sig at de daglige kommunikationsopgaver. Her løser Dorte og Louise problemet. De sørger for eksempel for, at virksomhedernes sociale medier altid er opdaterede og relevante, og at opslagene når kunderne og potentielle nye medarbejdere. En opgave, som mange virksomhedsejere godt ved er vigtige, men som ofte bliver prioriteret ned til fordel for den daglige drift.
Dorte og Louise har begge en uddannelse i kommunikation fra Journalisthøjskolen i Århus. Derfor er pressemeddelelser også en af de opgaver, som de med succes løser for virksomhederne.
Flere og flere virksomheder oplever, at det er svært at rekruttere nye medarbejdere. Toft og Hove Kommunikation tilbyder derfor i samarbejde med Houe Film en samlet pakke, hvor rekrutteringen gøres synlig. Virksomhederne får hjælp til udarbejdelsen af et spændende jobopslag, produktion af en rekrutteringsvideo, samt markedsføringen af jobbet på de rigtige platforme, som skaber interessen hos de jobsøgende. Virksomhederne sparer tid og penge, når de rammer rigtigt med rekrutteringen i første forsøg.
Toft & Hove Kommunikation hjælper også med diverse tekstopgaver, ESG-rapporter, SEO, strategi og kampagner.
Selvom mange af Dorte og Louises kunder er koncentreret omkring Thy og Mors, har de også kunder i resten af Danmark, som nyder godt af samarbejdet.
Du kan læse mere om Toft og Hove Kommunikation på deres hjemmeside: www.toft-hove.dk.