| Udgivet 3. februar 2025 |
Zero Waste Workshop i Klimanetværket
Den 15. januar afholdt vi årets første møde i Morsø Erhvervsråds Klimanetværk, der denne gang blev afholdt som en Zero Waste Workshop i samarbejde med Teknologisk Institut.
Zero Waste Workshop
Morsø Kommunes klimahandlingsplan indeholder bl.a. en vision om et klimaneutral industri- og erhverv på Mors i 2030. Danske virksomheder, hermed også lokale virksomheder, skal bidrage til realiseringen af målet om at reducere CO2-aftrykket med 70% inden 2030.
Derfor blev Morsø Erhvervsråds Klimanetværk samlet til en workshop om Zero Waste midt i januar, som blev afholdt af 0waste.dk, Teknologisk Institut og Aalborg Universitet, i samarbejde med Industriens Fond, som del af projektet Zero Waste.
Overblik over ressourcer og spild
Workshoppen for produktionsvirksomheder, dermed virksomheder der arbejder med bl.a. produktion og produktudvikling, skulle give de lokale virksomheder i Klimanetværket inspiration til at gentænke tilgangen til design, materialer og produktion i henhold til reducering af spild og affald.
Under workshoppen var der særligt fokus på, hvordan virksomhederne kunne danne overblik over deres spild og ressourceflow, og hvilke værktøjer der kan hjælpe virksomhederne med at undgå eller reducere mængden af spild og affald i produktionen. Her var der bl.a. tale om brug af Waste-mapping, som er et af de værktøjer, som deltagerne i workshoppen blev introduceret for.
Deltagerne fik desuden personlig sparring og tilbud om at indgå i et videre forløb hos Zero Waste.
Hvad er klimanetværket?
Klimanetværket hos Morsø Erhvervsråd er et resultat af det tidligere “Bliv Klima-parat”-forløb, som kørte over 5 moduler fra september til november 2023, hvor ca. 20 lokale virksomheder var repræsenteret. Klimanetværkets primære formål er at samle lokale virksomheder, organisationer og interessenter på Mors, for at skabe en dialog og dele løsninger i henhold til grøn omstilling og bæredygtige løsninger i erhvervslivet, der kan reducere klimaaftrykket.
Bliv en del af Klimanetværket
Deltagelse i Morsø Erhvervsråds Klimanetværk koster 5.000,- ekskl. moms årligt for op til 2 personer fra samme virksomhed. Det er en forudsætning, at du er medlem af Morsø Erhvervsråd for at deltage i Klimanetværket.
Ved interesse, så kontakt Erik Wind eller Susanne Toftegaard Hansen:
Kontakt projektleder, Erik Wind ved Morsø Erhvervsråd
📞 Ring til Erik – tlf.nr. 2534 5925
Kontakt erhvervschef, Susanne Toftegaard Hansen ved Morsø Erhvervsråd
📞 Ring til Susanne – tlf.nr. 2172 9930

