Skip to main content

| Udgivet 12. maj 2025 |

 

Møde i netværket for soloselvstændige og nystartede virksomheder

Morsø Erhvervsråd’s netværk for soloselvstændige og nystartede virksomheder mødtes igen i sidste uge. Netværket blev etableret i 2024 på opfordring fra vores medlemmer, og der er stor tilslutning. Netværket er et samlingssted for virksomheder med en enkelt ejer uden ansatte, og for nystartede virksomheder. Formålet er at skabe et fællesskab, hvor medlemmerne af netværket kan mødes regelmæssigt for at drøfte udfordringer, udveksle erfaringer og hente inspiration fra hinanden.

 

Styrken i netværket er, at der er mange forskellige typer virksomheder repræsenteret, og det betyder, at der altid er nogen, som har gode forslag til de forskellige ting, som medlemmerne bringer op. Det at have et netværk, hvor man kan drøfte forretningsmæssige udfordringer, hente inspiration og dele ud af sine egne erfaringer er et stort plus for de soloselvstændige og nystartede virksomhedsejere, som i hverdagen sidder alene med alle beslutningerne.

 

Netværket mødes fire gange om året, og næste gang er tirsdag 26. august. Kunne du tænke dig at høre mere om netværket for soloselvstændige og nystartede virksomheder, så er du velkommen til at kontakte Jens Vinther Christensen på jvc@mer.dk.